Det der cykelsport fylder pænt meget i medierne for tiden. På flere fronter.

Den ene del handler om TdF – hvor dopede er de? – overlever de? størkner blodet i deres årer fordi den mængde EPO de tager er på grænsen til dødelig? – Er det rimelig at den der snyder bedst, vinder penge og berømmelse?

Den anden del handler om at Bjarne Riis igen bliver støvet af og skal have noget med professionel cykling at gøre. Lige dét forstår jeg simpelthen ikke. Og når jeg ytrer den undren, så er det svar jeg oftest får, “jamen de andre snyder jo også?” – se det er et argument som man bruger i børnehaven, og man burde have aflært det når man rammer skolealderen. Hvordan kan det være ok at snyde, bare fordi de andre gør det? og endda lyve om det? I min optik er sport kun interessant hvis dem der dyrker det på konkurrenceplan, har så meget respekt og kærlighed til deres idræt, at de respekterer reglerne. For hvor går grænsen? Man KUNNE jo også bare starte en time før de andre? er det ok? eller er det mere snyd end at snige en påhængsmotor på, sådan i overført betydning? – Jeg kunne helt sikkert også vinde New York marathon hvis jeg startede i dag. Men det ville jo være snyd – eller?

Det sidste der fylder i medierne er debatten om motionscykelrytteren. Eller, lad os hellere kalde ham for amatørcykelrytteren. For det er en sportsmand der gerne vil træne for at blive bedre, og helt sikkert har mål med det han laver. Vandene deles i dem der mener at hvor pokker skal de ellers træne hvis de ikke må køre på cykelstien?, – og dem der mener at de er irriterende og aggressive i deres færden på samme.

Jeg gad godt at der for én gang skyld kom noget positivt fra cykelsporten. En helt ren rytter der kørte på et hold hvor alle, også bag kulissen, var rigtige sportsfolk med rene linjer og nul tolerence for snyd. At de under træning kunne færdes så cykelpendleren ikke blev angst, og så trafikken kunne glide som den skal.

Og kunne man så ikke i samme omgang give rytterne i TdF flere hviledage og klippe 30% af alle etaper? – hvis de alle bliver rensede og kører rene til næste år vil det tage lige så lang tid, så der er lige meget at hente for sponsorer når vi taler TV-dækning. De ville kunne græde ægte ærlige tårer når de vandt en etape, og det der virkelig er interessant, nemlig duellen lige før stregen, ville være lige så spændende. Jeg håber og ønsker, for i bund og grund er sporten vanvittig spændende og mageløs.

2016-07-23T11:05:14+00:00